Vi arbejder sammen med vores kunder
Djurslands Bank tilbyder smarte og lette løsninger, der kan bruges på pc, tablet og mobil. Vi har en lang historie bag os, men vi er også nutidens og fremtidens bank, og så er vi først og fremmest din bank.
”Økonomi er et følsomt emne.” “Når jeg vælger bank, har jeg brug for tryghed.” “Jeg har det godt med den lokale bank.” Det er citater fra kunder, som blev interviewet til vores 50 års jubilæumsbog, citater, som passer rigtig godt til vores værdier. Bankens primære formål er at rådgive om økonomi, men kunderne fortæller, at bankrådgivning i allerhøjeste grad også handler om tillid, nærvær og at være i øjenhøjde.
Aktiv og kompetent kunderådgivning
Vi er stolte over at have vores kunders tillid, for i dag kræver tillid en høj grad af kompetence. Og den kompetence har vores rådgivere. De har fokus på dig og din økonomi, og de tager kontakt til dig, når noget kan gøres bedre og ændres til din fordel. Det kalder vi Aktiv Kunderådgivning.
Sund fornuft i økonomien - til glæde for kunder og aktionærer
Vi er en stærk og attraktiv samarbejdspartner for private og erhvervsvirksomheder med sund fornuft i økonomien. Banken er en sund forretning, der giver aktionærerne et stabilt og konkurrencedygtigt afkast af deres investering.
Det er den bank, vi ønsker at være for dig, uanset om du er kunde, aktionær, medarbejder eller jobsøgende.