Logo

Bestyrelseshåndbogen

Hvorfor have en bestyrelse?

En virksomhedsbestyrelse er den øverste ledelse i en virksomhed. Det kan ofte opfattes som ”hjælp udefra”, som kan støtte op om forretningsstrategien og dermed udvikling af virksomheden.

Bestyrelsesmedlemmerne

Nogle udpeger familiemedlemmer til virksomhedens bestyrelse. Andre udpeger tidligere ledende medarbejdere eller kandidater med berøring til virksomheden. Men der er også en tredje mulighed – nemlig at tilføre nogle eksterne kompetencer.

Måske har du og din virksomhed allerede en bestyrelse i dag, eller måske overvejer du at få nogle sparringspartnere knyttet tættere på virksomheden. Under alle omstændigheder så kan der være en række spørgsmål, som du ønsker afklaret.

Bestyrelseshåndbogen

Med ”Bestyrelseshåndbogen” håber Djurslands Bank på at kunne give dig en række nyttige tips og gode råd.

 

Mange fordele ved en professionel bestyrelse

En professionel arbejdende bestyrelse kan bidrage med kompetent sparring og supplerende kompetencer inden for eksempelvis salg, markedsføring, økonomi, it eller ledelse.

Fordele ved en professionel bestyrelse

  • Du sender et stærkt signal om professionel drift af din virksomhed. Det har stor betydning, når dine finansielle samarbejdspartnere, kunder og leverandører bedømmer din virksomhed.
  • Bestyrelsens faglige kompetencer kan styrke din virksomhed ved at bidrage til at optimere, skabe udvikling og vækst. En professionel bestyrelse sikrer også, at din virksomhed handler i overensstemmelse med virksomhedens strategi.
  • En bestyrelse kan hjælpe din virksomhed med at etablere netværk/kontakter til andre virksomheder.
  • Du vil som virksomhedsejer/-leder blive udfordret på dine evner og dine beslutninger af en professionel bestyrelse, og det vil for mange være med til at styrke den personlige udvikling.
  • En professionel bestyrelse kan være en stor hjælp for virksomheden i tider med konjunkturændringer.